Tårnby Kommune er beliggende på Amager og har ca. 40.000 indbyggere. Kommunen er Amagers næststørste, og har meget at byde på både for erhvervs- og fritidslivet. Med motorvejen til lufthavnen, Øresundsbroen, stationer der betjener Ørestaden, Bella Centeret, Lufthavnen og Tårnby Kommune, regionaltog til Sverige og Metroen må man sige, at Amager er ved at være tydeligt placeret på landkortet rent infra strukturelt.

I Tårnby Kommune lægger vi vægt på at give vores borgere en hurtig, høflig og korrekt betjening, at være en god arbejdsplads for vores ca. 3.000 ansatte og at have en synlig og konsekvent ledelse på alle niveauer. Vi bestræber os på at skabe mulighed for en faglig, arbejdsmæssig og menneskelig udvikling hos alle ansatte, hvor nøgleordene er rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. Læs mere på Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning.

Som led i vores bestræbelser på at tiltrække, fastholde og udvikle velkvalificerede medarbejdere, tilbyder vi forskellige personalegoder til månedslønnede medarbejdere i Tårnby Kommune.

Læs mere om personalegoder her.

I forbindelse med Strukturreformen 2007 indgik kommunen en samarbejdsaftale med Dragør Kommune, så en række af Dragør Kommunes opgaver varetages af os.

Tårnby Kommune kan tilbyde borgerne store rekreative områder bl.a på Vestamager, en lystbådehavn, et søbad og mange forskellige sportstilbud. Vi har eget museum med meget anerkendte skiftende udstillinger, kommunal biograf med premierefilm til rimelige priser og en god biblioteksdækning. Læs mere om Tårnby Kommune på hjemmesiden www.taarnby.dk