3F søger en journalist til vores Fagblad for 3F.
Som journalist bliver du en del af Kommunikationsafdelingen, der rummer vide muligheder for udfordringer. I Kommunikationsafdelingen er en god og ambitiøs tone en del af dagligdagen
Fagbladet er Danmarks største og bedste fagblad med et oplag på 330.000 blade hver måned. Med 80.000 daglige abonnementer på vores nyhedsbrev forsøger vi hver dag både at servicere vores medlemmer med relevant journalistik samt sætte en dagsorden, der er interessant for andre medier.
Vores journalistiske ambitioner er tårnhøje, og vi kan og vil gerne både blæse og have mel i munden.
Hovedansvarsområder:
- Du bliver en del af en redaktion med ti dygtige journalister, der dagligt skriver historier om det danske arbejdsmarked.
- Du kan dække os ind på arbejdsmiljøområdet. Her skal du være klar til både at lave den hurtige historie, der ryger direkte i Radioavisen, men også de store afsløringer, der sætter den tunge dagsorden samt historier, der klæder medlemmerne på.
Vi forventer, at du:
- kan skrive kort, kontant og afleverer til tiden
- har minimum et par års relevant erfaring med erhvervs/arbejdsmarkedsjournalistik
- har forståelse for at arbejde i en politisk organisation
- er ambitiøs
- er en god kollega og holdspiller
Vi tilbyder:
- en af Danmarks bedste platforme for dine historier
- mulighed for længerevarende, undersøgende projekter
- en chance for at skrive til en utrolig interessant målgruppe
- masser af plads til dine egne ideer
- søde, sjove og meget dygtige kolleger
- en unik mulighed for at komme med på holdet på Danmarks største og mest citerede fagblad
- konkurrencedygtig løn og pensionsordning
- arbejdsplads centralt beliggende i København
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til redaktør Brian Pabst på tlf.: 40305066 eller nyhedschef Jonas Højlund på tlf.: 29164210.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest 1. maj 2012.
Ansøgning:
Vi opfordrer kvalificerede til at søge stillingen uanset køn og etnisk tilhørsforhold.
Skriftlig ansøgning mrk. ”journalist” sendes til
HR-afdelingen@3f.dk senest onsdag den 7. marts 2012 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 11.
Fagligt Fælles Forbund – 3F – er med sine ca. 350.000 medlemmer Danmarks største fagforening. Vi er en fagforening med hjerte og fornuft. 3F’s formål er at varetage, forsvare og forbedre medlemmernes interesse og rettigheder, såvel fagligt som politisk. 3F er en stærk og demokratisk organisation, der har indflydelse på både lovgivningen og arbejdspladserne. 3F består af 74 lokalafdelinger. Læs mere om os på www.3f.dk.