Salgskonsulent / Territory Sales Manager
Via Jobzonen
Har du salgstalent og mod på en attraktiv og fagligt stærk branche?
Som Territory Sales Manager refererer du til ArthroCares National Sales Manager og får efter en grundig oplæring ansvaret for at introducere og sælge patenterede high-end medicotekniske kirurgiske produkter inden for ortopædkirurgi samt øre-næse-hals-kirurgi og tilhørende forbrugsprodukter til hospitaler i Jylland eller på Sjælland.
En relevant baggrund kan være fra salg af medicotekniske produkter og løsninger eller andre tekniske og fysiske produkter, hvor salgsprocessen ligner den beskrevne, eller hvor salget foregår til hospitalssektoren eller til industrien, fx emballage-, it/hardware- eller tekniske løsninger. Hvis du har en sundhedsfaglig uddannelse fx inden for idræt, som fysioterapeut eller medicotekniker, eller på anden måde har anatomisk grundviden, er det en fordel, men ikke et krav, da du får en grundig træning.