fabos, som er et bo- og aktivitetscenter i Odder for voksne udviklingshæmmede, søger nattevagter til boenheden, Hjørnet, pr. 1.7. 2013 eller hurtigst muligt derefter.
Nattevagten skal tage sig af praktiske ting omkring 21 beboere, som alle er voksne udviklingshæmmede. Om natten skal flere vendes i sengen, have bleen skiftet, målt blodsukker, urolige beboere hjælpes i seng, m.v. De fleste sover dog godt og trygt hele natten.
Arbejdstiden er fra kl. 22.40 – 8.30. I arbejder 3 dage og har 6 dage fri. MEN sådan at I dækker hinanden ind ved planlagt ferie og andet fravær, så du og din kollega vil kunne komme op på at arbejde i 5 dage og have 4 dage fri. Det betyder, at ansættelsen er på 30 timer/ugen i gennemsnit.
Vi stiller ingen uddannelsesmæssige krav til dig, men p.g.a. det store ansvar man har, foretrækker vi en person med en vis livserfaring og gerne erfaring fra job med mennesker. Vi lægger vægt på din personlige pondus og mentale overskud.