Nattevagt til Dohns Minde, Charlottenlund
Via Jobzonen
Døgninstitutionen Dohns Minde søger pr. 1. juni 2013 en ny medarbejder til varetagelse af den vågne nattevagtsfunktion.
Vi søger en medarbejder, der har lyst til at gøre en forskel for børn og unge på institutionen og som i kraft af ansvarlighed, erfaringer, modenhed og psykisk robusthed også er i stand til at agere i mere uforudsigelige situationer, da Dohns Minde fungerer som akut institution for de omkringliggende kommuner.
Stillingen er kategoriseret som en omsorgsmedhjælperstilling, og der er intet specifikt uddannelsesmæssigt krav til medarbejderen. Eventuel erfaring med målgruppen og den enkeltes personlige kvalifikationer og modenhed vil blive vægtet. Jobbet som vågen nattevagt vurderes at være oplagt at forene med et studieforløb eller anden (deltids)beskæftigelse.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der på børne - og unge området skal indhentes straffeattester.