Projektleder til Berendsen Textil Service
Via Jobzonen
Berendsen Textil Service er markedsledende serviceudbyder af tekstil- og hygiejneløsninger på BtB markedet, og vi søger en projektleder til vores afdeling for Customer Relation Management i Beklædningsservice divisionen.
Jobbet
Du får et selvstændigt og udfordrende job i en innovativ virksomhed med gode karrieremuligheder, samt muligheder for personlig og faglig udvikling. Du har i stort omfang chancen for at præge eget arbejdsområde, og din indsats vil udmønte sig i konkrete resultater i organisationen.
Stillingen indeholder en række spændende arbejdsopgaver inden for serviceudvikling, initiativer til nye indtjeningsområder, forbedring af konkurrenceevne med meget mere, og indeholder også vigtige opgaver med hensyn til ledelses-rapportering i Danmark og til vores hovedkontor i UK.
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.merc. eller tilsvarende. Du får arbejdsplads på det danske hovedkontor i Søborg, men skal have mulighed for at rejse i Danmark og i beskedent omfang til vores søsterselskaber i Europa.