erwin andersen a/s søger for klient.
Med reference til projektledelsen, får du det gennemførende ansvar for dine egne byggeprojekter i størrelsesordnen kr. 10 – 40 mio. Dine opgaver spænder bredt, lige fra de indledede forberedelser i forbindelse med projektopstart, herunder opstart af byggeplads, over løbende tæt byggestyring og kvalitetssikring, til aflevering af det færdige byggeri.
Det er afgørende, at du både kan fungere som projektleder på egne opgaver, som du har det fulde ansvar for samt indgå i en projektgruppe, hvor man i fællesskab har ansvaret for større byggeprojekter. Uanset opsætningen, skal du være i stand til at levere et færdigt byggeprojekt, med fokus på tid, kvalitet og økonomi. Når du har bevist, at du har det rette potentiale, ser virksomheden gerne, at du udvikler dig til en solid og kompetent projektchef, der kan være med til at forankre virksomhedens aktiviteter yderligere.