Logistikelev
Via Jobzonen
Kan du lide at tingene bevæger sig rigtig hurtigt, og har du lyst til at skabe dig en fremtid inden for logistik? Så er det måske dig, vi skal vælge som vores nye elev inden for specialet logistik, transport og shipping.
Opgaverne vil være alsidige. De spænder lige fra at sørge for flytning af varer mellem vores fabrikker og frysehuse, oversøiske shippingopgaver til kvalitetskontroller og logistikopgaver i tæt samarbejde med vores fabrikker. Det betyder, at du vil være i daglig kontakt med vores fabrikker og samarbejdspartnere i såvel ind- som udland. Det vil derfor være nødvendigt, at du kan tale og skrive dansk, engelsk og gerne tysk, og at du er vant til at bruge Office-pakken.
Vi forventer, at du har HHX eksamen, at du er omhyggelig og struktureret og gerne vil yde god service. Med grundig oplæring og god opbakning forventer vi, at du med tiden kan arbejde selvstændigt og være med til at udvikle dit arbejdsområde.
Vi regner med at starte elevforløbet i september 2013.