VUC Syd søger daglig leder til vores kulturcafé i Haderslev
Via Jobzonen
1. august lancerer vi Kulturcaféen som et nyt koncept med kantinedrift og kulturelle arrangementer ved VUC Syd.
Kulturcaféen omfatter afdelingerne i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg - og den er åben for offentligheden med tilbud om et spændende koncept af retter med en markant grøn og grov profil til fornuftige priser.
Samtidig tilbyder Kulturcaféen også spændende kulturelle arrangementer, events, udstillinger m.m. i dag- og aftentimerne samt weekends til glæde for kursister, medarbejdere og alle andre borgere.
Pr. 1. september søger vi en kvalitetsbevidst daglig leder til Kulturcaféen i Haderslev. Der er tale om en nyoprettet stilling, og den kommende leder skal være indstillet på en bred vifte af opgaver, som blandt andet vil omfatte:
- daglig ledelse af køkkenet med fordeling af opgaver og bemanding
- menuplanlægning og omkostningsbevidst disponering af varer
- tilvirkning af retter svarende til Kulturcaféens markant grønne og grove profil