Materialespecialist
Via Jobzonen
Vil du gerne bygge videre på din solide tekniske indsigt i et dynamisk udviklingsmiljø? Og befinder du dig godt i rollen som specialisten med den dybdegående viden på materialesiden og med mange samarbejdsrelationer ud i organisationen? Så er jobbet som materialespecialist hos VELUX Accessories i Skjern noget for dig.
I VELUX Accessories, hvor vi er 500 medarbejdere, fokuserer vi på udvikling, produktion og sourcing af solafskærmningsprodukter, rulleskodder, elektronik og indbygningsprodukter. Inden for VELUX Accessories har vi aktiviteter i såvel Danmark som Frankrig, Tjekkiet og Kina.
Du bliver en del af den mekaniske udviklingsafdeling og kollega med ca. 30 dygtige og veluddannede medarbejdere, hvor du vil indgå i et kompetent materialeteam på i alt 3 kolleger.
Dine opgaver og udfordringer
Du får dine egne ansvarsområder, hvor du bliver ansvarlig for, at der anvendes de mest optimale materialer i VELUX konstruktioner. Ligeledes får du ansvar for at formidle din viden videre til dine kolleger i R&D.