Driftsleder til sohold - 850 søer
Via JobØst
Vi søger en dygtig leder til et godt team med 5 medarbejdere, der passer søer, klima- og slagtesvinestald på et landbrug ved Klovborg.
Vi sælger de fleste grise ved 30 kg og producerer 11.000 slagtesvin om året.
Din primære opgave er at sikre trivsel blandt medarbejderne og der igennem skabe gode resultater. Du får det fulde ansvar for produktionen, herunder alle opgaver fra ansættelse, oplæring, opfølgning, medarbejderpleje og afskedigelse af medarbejdere, samt planlægning af arbejdet, registreringer, indkøb og afsætning.
Vi ønsker en leder, der:
- Er god til at kommunikere og motivere medarbejderne.
- Er god til at prioritere og planlægge, så medarbejderne ved, hvad der forventes og derved kan arbejde effektivt i hverdagen og samtidig have det sjovt.
- Er fagligt dygtig og udviklingsorienteret
- Kan dokumentere gode resultater fra tidligere jobs.