Herningsholm Erhvervsskole søger underviser til elektrikeruddannelsen
Via Jobzonen og Herning Folkeblad
Som el-underviser bidrager du til gode læringsforløb på et højt fagligt niveau for skolens elektrikerelever.
Du giver faget mening og lader eleverne få plads til at præstere i en tæt motiverende dialog med hinanden og dig.
Vi forestiller os, at du
Er elektriker eller automatiktekniker med en videregående uddannelse som eksempelvis el-installatør, maskinmester eller ingeniør og løser opgaven bedst ved hjælp af følgende kompetencer:
- Samarbejdende i forhold til såvel elever som øvrige ansatte ved hjælp af positiv og klar kommunikation, godt humør og respekt
- Kreativitet og gå-på mod i løsningen af opgaverne: ”alt er muligt til andet er bevist”
- Har minimum 5 års erhvervserfaring
Har du undervisningserfaring og pædagogikum er det en fordel, men ikke et krav. I forbindelse med jobbet er det dog et krav, at du indenfor 4 år gennemfører en pædagogisk diplomuddannelse som en del af arbejdstiden.