Chef for Teknik og Ejendomme i Favrskov Kommune
Via Jobzonen
Er du en robust, synlig og kompetent leder med fokus på service og resultater?
Kan du skabe sikker og effektiv drift og samtidig evne at gå nye veje?
Du bliver chef for to selvstændige driftsområder Trafik og Veje og Ejendomscenteret
med hver sin afdelingsleder, 68 medarbejdere et samlet budget på ca. 150 mio. kr. til drift og ca. 50 mio. kr. til anlæg. Herudover er Ejendomscenteret involveret i anlægsprojekter for ca. 60 mio. kr.
Ejendomscenteret varetager bl.a. opgaver vedrørende drift og vedligehold af de kommunale bygninger samt planlægning og udvikling af den samlede bygningsmasse.
Trafik og Veje varetager bl.a. opgaver vedrørende vejplanlægning, anlægsarbejde, trafiksikkerhed, kollektiv trafik, drift og vedligehold af veje, stier og grønne områder.