Visionær kulturleder til biograf og medborgerhus
Via Jobzonen
Herlev Kommune søger en leder til en ny samlet kulturinstitution, som består af Herlev Teaterbio og Herlev Medborgerhus.
Stillingen ønskes besat pr. 1.8.2013.
Har du en kærlighed til film samt visioner og ideer om, hvordan den sammenlagte kulturinstitution kan udvikle sig, og har du lyst til at føre vores kommunale biograf og medborgerhus godt ind i fremtiden, er denne stilling måske noget for dig.
Medborgerhuset i Herlev danner rammen om en række kulturelle begivenheder og events, som foreninger og borgere arrangerer, alene eller i samarbejde med Medborgerhuset. Derudover står Medborgerhuset for at vise børneteater for børn og familier i Herlev, og huset råder tillige over et antal mødelokaler og sale, som flittigt benyttes af såvel interne som eksterne brugere.
Som leder for biograf og medborgerhus bliver dine opgaver blandt andet at:
- sætte den strategiske retning for institutionen
- være ansvarlig for biografdrift og -udvikling, incl. programlægning, pr mv.