Sælger søges til PR-branchen
Via Jobzonen
- Mynewsdesk tilbyder en enestående mulighed for at arbejde i PR-branchen med nogle af Danmarks største brands.
Din stillingsbetegnelse bliver Business Development Manager med ansvar for at sælge vores online PR- og kommunikationsplatform til nye kunder.
Mynewsdesk samler virksomhedernes online PR-elementer ét og samme sted, og din opgave bliver at sælge konceptet ind til deres marketing-, presse- og kommunikationsafdelinger. Du bestemmer selv, hvem du vil sælge til, og du styrer din egen salgsproces.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Identificere potentielle kunder og omdanne dem til leads
- Booke egne kundemøder (6-8 om ugen)
- Afholde kundebesøg hos kunden eller via online møder
Vi forventer, at du:
- er selvkørende,
- er målrettet
- har gode kommunikations- og argumentationsevner
Vi tilbyder job på et uformelt kontor med godt humør, sociale arrangementer og god team spirit.