Økonom/strateg
Via Jobzonen
Vi søger en fagligt dygtig økonom med sans for både tal og formidling.
Er du en talknuser med formidlingsevner?
Så er du måske den rette til stillingen som økonom/strateg i Sparinvest. Her kan du få en nøglerolle i en dynamisk og international
kapitalforvaltningsvirksomhed med højt til loftet og ambitiøse mål.
Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem kapitalforvaltning, produktudvikling og salg. Som økonom/strateg vil du derfor spille en vigtig rolle over for kunder og samarbejdspartnere. Du er udadvendt af natur, og du kan både fordybe dig i det økonomiske stof og formidle det i øjenhøjde.
Om jobbet
Du skal være ajour med økonomiske publikationer og forskning inden for kapitalforvaltning. Du er selvkørende og kan navigere i en flad organisation, hvor der er kort fra tanke til handling.