Projektleder med stærkt drive og gode kommunikationsevner
Via Jobzonen
Berendsen Textil Service er markedsledende serviceudbyder af tekstil- og hygiejneløsninger på BtB markedet i Europa. I arbejdet med forsat at forbedre vores services i et konkurrencepræget marked, søger vi en projektleder til division Beklædningsservice.
Du får et selvstændigt og udfordrende job. Du skal være med til at sikre, at vi forsat kan levere markedets bedste ydelser til en konkurrencedygtig pris ved hjælp af best practice drevne forbedringer inden for produktion, distribution og kvalitet. Der vil også være tale om deltagelse i internationale projekter og samarbejde med den internationale best practice gruppe.
Du er ingeniør, cand.merc. eller lign. og har nogle års erhvervserfaring. Dine analytiske evner er stærke, og du er resultatorienteret. Du arbejder struktureret med sans for detaljen. Du er god til at samarbejde og har flair for IT. Praktiske erfaringer med Lean vil være et plus.
Du har en udadvendt personlighed, gode formidlingsevner og et engagement, der smitter.