Daglig leder for aftenmedarbejderne i Gentofte Hjemmepleje søges
Via Jobzonen
Ønsker du en hverdag hvor dit arbejde er udfordrende, berigende og afvekslende så har vi jobbet!
30 aftenmedarbejdere i Gentofte Hjemmepleje distrikt A søger fra 1. juli eller snarest derefter, en daglig leder med lyst til ledelse og udvikling. Vi tilbyder dig et arbejde, hvor du kan bruge dine talenter og få indflydelse på din hverdag .
Vi ønsker at fortsætte vores gode samarbejde og målrettede pleje i borgernes hjem, men mangler en daglig leder, der vil stå i spidsen for dette arbejde.
Vi arbejder målrettet for at sikre, at borgerne oplever høj kvalitet og medarbejderne faglige udfordringer.
Aftenhjemmeplejen i distrikt A er et af 2 aftendistrikter der servicerer ca. 250 borgere i eget hjem. Daglig leder er ansvarlig for tilrettelæggelsen af medarbejdernes arbejde, herunder at disponere tiden og ajourføre kørelisterne i tæt samarbejde med koordinatorerne.