Naturvidenskabelig lærer med fagene fysik/kemi og biologi/geografi.
Via Jobzonen
Vil du være med til at skabe et ambitiøst kostskolemiljø på Oure Efterskole? Vil du være en del af en skolekultur, hvor nytænkning, samt høje faglige og personlige mål er en naturlig del af hverdagen og vil du, i samarbejde med ledelse og kollegaer, gøre undervisningen attraktiv og levende?
Du skal have en uddannelsesmæssig baggrund, der giver kompetencerne til at undervise i fagene fysik/kemi og biologi/geografi.
Vores nuværende naturvidenskabelige lærergruppe har gennem de seneste år udviklet fagområdet med en omfattende digitalisering af undervisningen, indsatser i forhold til den enkelte elevs erkendelser, samt et spændende samarbejde med ”Naturama” i Svendborg.
På vores skole har vi dygtige lærere, der er aktive i forbindelse med deres fag. I vores lærerkultur skrives der artikler om pædagogik, bøger om fagområder og vi har en række muligheder for spændende undervisningstiltag.