Skatteretslærer
Cphbusiness søger lærer til undervisning i fagområdet skatteret på de videregående uddannelser.
Vores nye skatteretslærer skal undervise på Finansbacheloruddannelsen. Foreløbigt er der afsat ca. 300 timer i foråret 2013.
Du skal have brede faglige kompetencer på kandidatniveau inden for fagområdet og derudover meget gerne kompetence inden for andre merkantile fag. Det er også muligt, at du er ved at færdiggøre jurastudiet.
Yderligere informationer om uddannelsen findes på www.cphbusiness.dk/finansbachelor
Som lærer på Cphbusiness City bliver du en del af et større kollegialt fællesskab med i alt ca. 30 lærere på vores afdeling på Landemærket 11 (lige ved Rundetårn).
Ansættelsesforhold
Stillingen svarer til ca. 300 AT, og ansættelse sker efter gældende overenskomst som AC timelærer.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Evt. spørgsmål til stillingen kan stilles til afdelingschef Bo Steen Larsen på bla@cphbusiness.dk eller på 51 85 07 32.
Ansøgningsfrist
Elektronisk ansøgning med alle relevante bilag inkl. kopier af eksamenspapirer fremsendes til afdelingschef Bo Steen Larsen på bla@cphbusiness.dk, senest den 21. februar 2013, kl. 16.00. Skriv ”Skatteretslærer” i emnefeltet.
Om Cphbusiness
Copenhagen Business Academy er dannet af Niels Brock, København Nord, Hotel- og Restaurantskolen og Erhvervsskolen Nordsjælland. Vi tilbyder videregående uddannelser på fuld- og deltid til og med bachelorniveau. Copenhagen Business Academy har fem afdelinger i København og Nordsjælland og uddanner hvert år 5.000 studerende. Vi er 350 medarbejdere, der har gjort dette uddannelsessted til vores mission.
Uddannelse du kan bruge til noget!
Copenhagen Business Academy, Landemærket 11, 1119 København K., Telefon 36 15 46 01