| |
Kan du Excel på højt niveau? Og kan du håndtere kasseregnskaber?
Til vores kunde – en moderne virksomhed beliggende i hjertet af København – søger vi en person, der kan varetage en bred vifte af opgaver som eksempelvis kasseregnskaber, bankafstemninger, døgnbokse m.m. Der er tale om et barselsvikariat af ca. 1 års varighed i en virksomhed, som er toneangivende inden for sit felt.
Du bliver en del af økonomiafdelingen og får her 5 kompetente kolleger, som arbejder under særdeles gode arbejdsforhold i en positiv og behagelig stemning. Du får desuden kontakt til dine kolleger i virksomhedens danske butikker. Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver at håndtere:
- Bogføring af kassekladder fra butikker
- Omsætningsfiler og -statistikker
- Kontakt til butikker
- Afstemning/opfølgning på indbetalinger til diverse døgnbokse
- Mønt- og valutakladder
- Opfølgning på kassedifferencer med distriktschefer
- Indhentning og bogføring af virksomhedens kreditkort
- Månedsafstemning af kontantbeholdninger, gavekort og valuta i butikker
- Diverse bankafstemninger
- Oprette døgnboksaftaler
- Vedligeholde og ajourføre fuldmagter m.v.
Kvalifikationer og personlige egenskaber:
- Du kan Excel på højt niveau.
- Du har erfaring med ovenstående opgaver.
- Du arbejder selvstændigt og har en klar struktur på håndteringen af dine arbejdsopgaver.
- Du er ansvarsbevidst, og kvaliteten af dit arbejde er høj.
- Du har gode kommunikationsevner og kan lide den udadvendte kontakt med dine mange kolleger.
- Du er tålmodig og lægger vægt på detaljen, og så har du overblik og bidrager til afdelingen med godt humør – også når der er travlt.
Hvis du vil videre:
Kontakt snarest chefkonsulent Tina Løwenstein Noesgaard på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 2308-2639 TLN som Word-fil til info@centrum-personale.dk
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder relevante kandidater til samtale løbende.
Bemærk derfor, at datoen for annoncens udløb ikke er ensbetydende med ansøgningsfrist.
Se flere stillinger på: www.centrum-personale.dk
Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner – herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.
|