Har du lyst til at være en del af et engageret team, som har ansvaret for at drive udviklingen af kommunikationen på de digitale platforme og Sydbanks større kampagner og koncepter? Er du projektleder med erfaring inden for kommunikationsplanlægning primært på de digitale platforme, med gode formuleringsevner og stor lyst og interesse for at producere tekster og indhold til hjemmesiden? Hvis du kan svare ja til det, så er du måske vores nye projektleder.
Som projektleder skal du bl.a.
- udvikle, producere og vedligeholde indhold til bankens hjemmeside m.m.
- lede webudviklingsprojekter, herunder producere tekster og sikre integration til øvrige medier
- projektlede kommunikationsaktiviteter på tværs af forskellige medier
- være med til at drive bankens tilstedeværelse på de sociale medier i samarbejde med et team af kolleger
- holde dig ajour med trends indenfor digitale og sociale medier.
Vi forventer, at du
- har en uddannelse inden for media, kommunikation eller marketing på bachelor- eller kandidatniveau og mindst tre års erfaring fra lignende stilling
- har erfaring med projektledelse og samarbejde på tværs af organisationer
- har en solid viden om brugen af digitale medier i kommerciel sammenhæng
- er særdeles god til at formulere dig på dansk
- ved, hvordan man formidler effektivt og brugervenligt på nettet
- arbejder struktureret, tager initiativ og trives med en travl hverdag.
Vi tilbyder
- et spændende og udadvendt job i en fremadrettet organisation med et højt ambitionsniveau
- et arbejdsmiljø, der er karakteriseret ved frihed under ansvar
- en åben og inspirerende samarbejdsform
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Pia Meng på 51 31 44 71 eller pijm@sydbank.dk.
Senest den 1. marts
Send din ansøgning online senest den 1. marts.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Sydbanks hovedsæde ...
ligger i Aabenraa, ca. 25 km fra den dansk/tyske grænse. Udover at være hjemsted for direktionen rummer hovedsædet en lang række specialfunktioner så som Jura & Compliance, Forretningsdrift, Forretningsprocesser, Kundeområdet, Markets samt Kommunikation & Marketing.
Der er cirka 600 ansatte i hovedsædet.
Ansøgning
Sydbank-afdeling
Marketing National
Ansøgningsfrist
3. marts 2013
Kontaktperson
afdelingschef
Pia Junker Meng
Tlf. +45 74 37 26 59
pia.meng@sydbank.dk
Send ansøgning
Personaleafdelingen
Anette Kastbjerg
Ansøg online