Leder til product support
Via Jobzonen
Du vil få det overordnede ansvar for afdelingen, der varetager product support og dokumentation i forbindelse med udvikling og optimering af beslag i metal og plast til VELUX ovenlysvinduer.
Afdelingen består af et team af seks ingeniører/konstruktører, som har et tæt samarbejde med udviklings- og kvalitetsafdelingen samt med vores produktionsenheder.
Din primære rolle vil være at lede og drive afdelingen, herunder at motivere dine medarbejdere gennem en positiv og faglig tilgang til opgaverne.
Derudover får du ansvaret for at sikre, at afdelingen leverer de forventede resultater dels ved deltagelse i udviklingsprojekter, dels i form af løbende forbedringer og problemløsning i forhold til eksisterende beslagprodukter.