Team Lead for Forandringsledelse
- der kan drive processen omkring implementeringen af SAP
Coop står overfor at implementere SAP i hele organisationen og søger nu en Team Lead for Forandringsledelse, der skal drive samtlige organisatoriske og ledelsesmæssige forandringsprocesser i forbindelse med implementeringen. I tæt samarbejde med program- og projektledelse skal du gøre Coop's mange interessenter klar til de forandringer, de vil stå overfor i forbindelse med implementeringen af SAP; blandt andet skal du bidrage til at matche nuværende arbejdsprocesser og -rutiner med fremtidige roller og organisering af arbejdet. Koncernens 35.000 medarbejdere og ledere skal forberedes og have indsigt i processerne og tage ejerskab for forandringerne.
Du får ansvar for blandt andet at:
- Drive og kvalitetssikre arbejde, leverancer og kommunikation for teamet for forandringsledelse og forandringskommunikation
- Udarbejde strategier og planer for forandringsledelse og kommunikation, herunder interessent - og impact analyser
- Sikre at berørte ledere og medarbejdere har god forståelse for og accept af programmets indvirkning på bl.a. arbejdsindhold, arbejdsgange etc.
- Udarbejdelse af præsentationer, artikler, vejledninger, nyhedsbreve mv.
- Afholdelse af workshops og events
- Koordinering med sideløbende forandringsprojekter i organisationen
- Dagligt lede og motivere et team på 2-3 faste medarbejdere, dog uden formelt personaleansvar
Du har relevant videregående, kommerciel uddannelse med minimum 5 års erfaring med organisatorisk forandringsledelse i forbindelse med implementeringen af nye forretningsprocesser og standardsystemer samt erfaring med de mange forskellige aspekter inden for forandringsledelse. Du skal endvidere have arbejdet med at drive processer omkring forandringsledelse på store, tværgående projekter i en kompleks organisation med mange interessenter.
Som person er du en stærk, relationsskabende netværker med drive og udpræget forretningsforståelse. Du har en pragmatisk tilgang til tingene og stærke empatiske evner. Endvidere har du gennemslagskraft, en høj integritet og et naturligt talent for at lede og inspirere andre. Du er desuden en stærk formidler, såvel mundtligt som skriftligt.
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en af Danmarks største og markedsledende virksomheder med gode karrieremuligheder, hvor der også er personlige såvel som faglige udviklingsmuligheder.
Arbejdssted Albertslund
Rejsedage Få eller ingen
Hvis du vil vide mere om stillingen eller virksomheden, er du velkommen til at kontakte UniqueConsult ved Pernille Sørensen på M (+45) 22 61 40 00. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Coop er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og coop.dk samt datterselskaberne Fakta A/S og Irma A/S. Coop har, sammen med de selvstændige brugsforeninger, en årlig omsætning på cirka 50 milliarder kr. og beskæftiger 35.000 medarbejdere. Coop Danmark ejes af FDB, som har mere end 1 million medlemmer. Coop opererer på et dynamisk marked, hvor det forretningsmæssige potentiale er stort. Med udgangspunkt i en stærk og velafprøvet forretningsmodel har Coop en udviklingsstrategi, som indeholder etablering af og vækst via nye forretningsområder.