- til Police- og arbejdsgiverservice (POA)
Vi søger en dygtig forsikringsmedarbejder, der har mod på nye udfordringer i en travl hverdag, og som trives med den variation, der ligger i at deltage i såvel projektarbejde som i afdelingens forsikringsmæssige opgaver.
Du skal indgå i afdelingen POA's forsikringsteam, der bl.a. varetager en lang række opgaver, indenfor såvel overenskomst- som tjenestemandsområdet. Der er desuden tale om et stort omfang af projektdeltagelse. (Herudover varetager POA alle opgaver i relation til arbejdsgiverkunderne).
Arbejdsopgaver
- Deltage i den daglige sagsbehandling indenfor nytegning, genoptagelser, ændringer, fratrædelser, genkøb, overførsler mv.
- Deltage (som bruger) i projektarbejde og medvirke til udvikling og vedligeholdelse af vores forsikringssystemer m.m.
Vi arbejder med papirløs sagsbehandling. Telefonkontakten til de forsikrede ligger ikke i afdelingen.
Kvalifikationer
- Du er uddannet indenfor liv og pension og har såvel god praktisk erfaring som teoretisk viden
- Du er vant til at arbejde med en pc, er god til at formulere dig i skrift og tale og opfatter service som en naturlig ting
- Du har lyst og energi til at lære nye arbejdsopgaver og indgå i et team, hvor der er travlt og mange deadlines, der naturligvis skal overholdes
- Du trives med frihed under ansvar, du arbejder udpræget selvstændigt og kan tåle, at prioriteringer kan ændres med kort varsel
- Du afskrækkes ikke af et til tider meget højt tempo og krav om ekstra indsats
- Tider og aftaler overholder du som den mest selvfølgelige ting i verden.
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og vil omfatte en attraktiv pensionsordning betalt af Sampension. Vi har seks ugers feriefri og betalt fri mellem jul og nytår.
Vi bor med udsigt til vandet i et lyst og åbent hus. Derudover har vi en række personalegoder, fx motionsrum og en god personalerestaurant. Arbejdsmiljøet i Sampension er uformelt og præget af åbenhed og fleksibilitet.
Der er mange udfordringer og ansvaret er delegeret. Faglig og personlig udvikling er prioriteret højt, så vi også fremover står stærkt på et marked i stadig forandring.
POA er en afdeling med 30 medarbejdere, der udover forsikringsopgaverne tager sig af arbejdsgiverservice, indberetningsbehandling, bogførings- og regnskabsopgaver, debitorstyring og meget mere.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til gruppeleder Marianne Sørensen, på telefon 77 33 15 04 eller policechef Peter Hald, telefon 77 33 16 02
Deadline for ansøgning er den 22. februar 2013 via ansøgningslink.
Sampension KP Livsforsikring a/s administrerer pensionsordninger for knap 300.000 danske lønmodtagere. Hovedparten af vores kunder er ansat inden for den kommunale og statslige sektor. Vi har også privatansatte kunder, som blandt andet har deres ordning hos os via en firmapensionsaftale. Udover administration af pensionsordningerne varetager Sampension rådgivningen af pensionskunderne og er ansvarlig for investeringerne af pensionsmidlerne. Samlet drejer det sig om aktiver for ca. 200 mia. kr., hvilket gør Sampension til en af de store institutionelle investorer i Danmark.