Plastmager
Via Jobzonen
Erfaring i sprøjtestøbning - Optimering - Fejlfinding
Widex søger en engageret plastmager til fremstilling af plastemner til høreapparater. Vi arbejder i et højteknologisk plaststøberi, hvor vi anvender de nyeste teknologier til fremstillingen af plast.
Vi tilbyder et spændende job, hvor du har stor indflydelse på planlægningen af eget arbejde samt mulighed for at præge faglige opgaveløsninger.
Sikkerhed og kvalitet er nøgleord hos Widex. Derfor er du, som person, moden og har et godt overblik, der gør dig i stand til at håndtere mange og alsidige opgaver uden at gå på kompromis med sikkerheden og kvaliteten i dit arbejde. Ligeså vigtigt er det, at du kan tage personligt ansvar og yde en fleksibel indsats, så både du og teamet opnår de bedste resultater.
Vi forventer, at du er en team-player, og forstår værdien af samarbejde, så du positivt kan bidrage til støberiets fortsatte succes.