Til vores Analyseafdeling har vi brug for 1 - 2 nye studentermedhjælpere til at arbejde ca. 15 – 20 timer om ugen.
Afdelingen
Du bliver ansat i Analyse DK, hvis hovedansvarsområde omhandler prisberegning, lønsomhedsvurdering af porteføljen, prognose, modelopbygning samt CRM-analyse. Ligeledes varetagelse af ledelses- og driftsrapportering samt håndtering af ad-hoc forespørgsler. Afdelingen er inde i en positiv udvikling, og for at understøtte udviklingen, søger vi yderligere kræfter til at understøtte lønsomheden fremover.
Du vil som studentermedhjælper hos os primært beskæftige dig med følgende:
- Fast rapportering overfor de enkelte forretningsområder og ledelsen
- Udviklings- og projektorienterede opgaver
- Analyseprojekter på tværs af organisationen
- Inddragelse i modelopbygning samt tarifarbejdet
Vi ønsker at ansætte dig, der
- Er studerende på en videregående matematisk uddannelse
- Har interesse for dataanalyse og talarbejde
- Kan lide nye udfordringer og arbejder systematisk med dine opgaver
- Er udadvendt og finder det tilfredsstillende at bringe de rigtige resultater frem
- Har stiftet bekendtskab med programmering som SAS, VBA eller SPSS (ikke et krav)
- Har stor interesse i samarbejde med andre afdelinger og medarbejdere, for at finde den bedste løsning for virksomheden
- Er initiativrig og ønsker at gøre en forskel
Vi tilbyder dig en spændende dagligdag…
… med interessante arbejdsopgaver. Vi har attraktive personaleforhold, og vi sætter samarbejdet og respekten for hinanden højt. Vi er en afdeling bestående af et meget ungt team som hilser nye tanker og synspunkter velkomne. Har du lyst til et spændende studiejob og har du interesse for forsikring, er vi stedet for dig.
Kontakt os…
… og hør om dine muligheder. Du kan kontakte Tobias Lund-Eskerod på telefon 20 77 71 55. Du kan læse mere om os på www.gjensidige.dk/Om-os/
Mærk din ansøgning ”Studentermedhjælper i Analyse” og send den til os senest den 8. marts 2013