I denne nyoprettede stilling får du en spændende mulighed for at præge udviklingen af XL-BYG® kædens kendte brand og salg på internettet.
Som medlem af kædens højt kvalificerede og kreative marketing- og webafdeling bliver du ansvarlig for at bringe salget gennem XL-BYG kædens webshop op i eliten. Målet er indenfor ganske kort tid at udvikle XL-BYG kædens webshop, så den bliver den bedste og største i branchen. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kædens dygtige marketing- og webfolk, herunder vores webmaster samt SEO-ekspert, der alle lægger stor vægt på høj kvalitet og faglighed. For at få succes i stillingen er det nødvendigt, at du har en kommerciel baggrund, og at du kan dokumentere gode resultater indenfor den kommercielle udvikling og drift af webshops.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Jobfunktioner
De væsentligste arbejdsområder og funktioner er:
- Planlægning, udvikling og implementering af webshopkampagner med konkrete omsætningsmål
- Merchandising på webshoppen med henblik på omsætningsoptimering
- Planlægning og opfølgning af webshopsalgsmål pr. varekategori
- Kundesupport på chat og telefon
Kvalifikationer
I jobbet vil der blive lagt vægt på, at du:
- Har en uddannelse på min. markedsøkonomniveau
- Har stor erfaring med udvikling og drift af webshops
- Behersker kreativ udvikling af salgskampagner til webshops
- Har erfaring med omsætningsoptimering og merchandising på webshops
Egenskaber
Vi forudsætter endvidere, at du:
- Er både planlægnings-, udviklings- og driftsorienteret
- Arbejder struktureret, målrettet, engageret og vedholdende
- At du er helhedsorienteret og har overblik
- Er positiv, initiativrig og begejstret
- Er en Team-player
Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til byggevarebranchen, men kommerciel webshoperfaring er markant vigtigere.
Synes du, at jobbet lyder interessant, og kan du nikke genkendende til de nævnte opgaver og kvalifikationer, modtager udviklingschef Marianne Pedersen meget gerne din ansøgning senest den 15. februar 2013 via linket ”Søg Online” over i højre side. Vi modtager kun ansøgninger via dette link. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Alice Monberg på amb@xl-byg.dk.