| |
Svagstrømsingeniør til konstruktion af frekvensomformere med fokus på effektelektronik
Har du lyst og evner til at konstruere frekvensomformere? Er du interesseret i et arbejde, hvor du kan påvirke vores forretning? Så skal du søge stillingen som svagstrømsingeniør hos Danfoss. Du bliver en del af VLT Hardware Engineering sammen med syv andre kolleger, hvor den tekniske viden har den allerstørste betydning. Der venter dig et udfordrende job i et internationalt og imødekommende miljø, hvor du kan udvikle dig både teknisk og personligt. Vær med til at designe og styre den globale implementering af løsninger Generelt set vil du være med til at sikre, at vores produkter har et stabilt, driftssikkert design samt en høj kvalitet i hele produktets levetid. Du skal bidrage til det tekniske arbejde såvel som styre produktimplementering. Ved produktændringer, sørger du for, at kvalitetsniveauet fastholdes, ligesom du gør i alle dine øvrige opgaver. Du får global kontakt med kolleger i USA, Danmark og Kina, herunder kunder og leverandører.
Dine opgaver vil desuden omfatte:
- Produkt-/designtilpasninger efter ønske fra vores kunder
- Optimering af både designet og selve frekvensomformeren
- Introduktion af nye komponenter, herunder godkendelse af nye teknologier
- Udvikling af nye løsninger til frekvensomformeren
Svagstrømsingeniør med flair for effektelektronik. Du er uddannet svagstrømsingeniør, og du trives med at identificere og løse tekniske problemer inden for effektelektronik. Du arbejder gerne selvstændigt såvel som sammen med andre i en gruppe. Vi har mange forskelligartede opgaver, så der er mulighed for at finde de helt rigtige opgaver til dig. Selv under pres kan du fortsat arbejde ihærdigt og målrettet på flere fronter samtidigt. Med din serviceorienterede indstilling kan du levere kundeorienterede løsninger.
Såfremt du har kendskab til følgende, vil det være et fantastisk job for dig:
- DC-link design, herunder ensrettere, IGBT’er og mellemkredslyttere
- Gate-Drive
- SMPS
- Grundlæggende digital- og analogdesign
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Manager of VLT Hardware Engineering Harri Christensen, på telefon +45 7488 5932.
Danfoss er en global leder inden for energieffektive løsninger. Et job hos os betyder derfor, at du er med til at hjælpe vores kunder med at spare energi og dermed bekæmpe klimaforandringer. Vores kernekompetencer er køling af fødevarer, aircondition, styring af varme i bygninger og hastighedsregulering af elmotorer – ligesom vi leverer løsninger inden for vedvarende energi så som solenergi. Derudover omfatter Danfoss koncernen også selskabet Sauer-Danfoss, der er blandt verdens førende producenter af mobilhydraulik. Vi har opbygget vores kompetencer inden for energieffektive løsninger i snart et helt århundrede, og vores tilgang til tingene er karakteriseret ved pålidelighed, innovation og fortræffelighed. I dag beskæftiger Danfoss omkring 24.000 medarbejdere globalt og har mere end 100 salgsselskaber verden over. Læs mere om Danfoss; www.Danfoss.com , og vores energieffektive løsninger; http://www.danfoss.com/SolutionsReady/
|
|