| |
Har du stor viden om biler? Kan du sælge over telefonen til den kræsne kunde?
Centrum Personale søger for Nellemann Leasing A/S en erfaren og ambitiøs sælger til salg af serviceydelser inden for leasingområdet.
Har du stor viden om og interesse for biler? Og erfaring med telefonsalg? Vi søger en sælger, der med telefonen som sit vigtigste redskab, kan skabe resultater og opbygge stærke kunderelationer. Du bliver en del af en succesfuld, progressiv og ambitiøs virksomhed, som værdsætter teamwork og kundeservice af høj kvalitet.
Stillingen: Du vil indgå i et mindre team af kompetente kolleger og vil varetage salg og rådgivning i forbindelse med salg af Nellemann Leasings luksusbiler. Der er tale om komplekst salg – ofte med lange salgsforløb – som kræver gode kommunikative evner og solid indsigt i virksomhedens produkter. Du får ansvar for hele salgsprocessen – lige fra den indledende telefonsamtale til den endelige leasingkontrakt er underskrevet. Du får en fast grundløn og provision.
Dine opgaver omhandler:
- Servicering og rådgivning af såvel nye som eksisterende kunder via telefon og evt. personligt møde
- Udarbejde samt opfølgning på tilbud
- Udfærdige kontrakter samt diverse relevante dokumenter
- Tilrettelægge indregistreringer samt levering af biler
Kvalifikationer:
- Du har dokumenteret erfaring med telefonsalg
- Du har en stor viden om og er interesseret i biler
- Du kan skabe og vedligeholde stærke kunderelationer
- Du har kendskab til Office pakken
- Du kan kommunikere på engelsk i skrift og tale
Personlige egenskaber:
- Du forstår at kommunikere med den kræsne og detaljeorienterede kunde
- Du kan begå dig på alle niveauer af organisationen
- Du er åben og positiv over for kunder, kollegaer og nye arbejdsopgaver
- Din arbejdsindsats er præget af et betydeligt engagement, og du er stolt af at yde et godt stykke arbejde
- Du værdsætter et røgfrit miljø
Hvis du vil videre: Kontakt snarest muligt chefkonsulent Jesper Krüger Nielsen på telefon 33 24 40 80 eller send din ansøgning mærket 3153-2637 JK via e-mail til info@centrum-personale.dk
Læs mere om Nellemann Leasing A/S på www.nellemannleasing.dk 
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder relevante kandidater til samtale løbende.
Bemærk derfor, at datoen for annoncens udløb ikke er ensbetydende med ansøgningsfrist.
Se flere stillinger på: www.centrum-personale.dk
Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner – herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.
|