Social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedshjælper - aftenvagt - Plejehjemmet Pyrus Allé
Da vores social- og sundhedshjælper i aftenvagt begynder på social- og sundhedsassistentuddannelsen den 1. april søger Tårnby kommunes plejehjem, Pyrus Allé 15, Afd. A - en social- og sundhedshjælper / sygehjælper i aftenvagt, 56 timer hver anden uge. Vagtugen starter mandag i lige uge og slutter søndag. Arbejdstiden er fra k. 15.00 - 23.00. Stillingen er ledig pr. 1.april 2013
Under sygdom o. lign hjælper de to afdelinger hinanden
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Plejehjemmet Pyrus Allé er et ældre hyggeligt plejehjem med en nyere tilbygning. Plejehjemmet er opdelt i to afdelinger - Afd. A, hvor der bor 28 beboere og afd. B, hvor der bor 20 beboere.
Vi arbejder ud fra værdierne: Respekt, trivsel, engagement, samarbejde og omsorg.
Vi forventer, at du:
- har rutine i praktisk ældrepleje
- har lyst og evne til at varetage alle pleje og omsorgsopgaver samt mindre
aktiveringsopgaver
- har overblik, er god til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt
- kan lide udfordringer, er fleksibel, kan motivere, er engageret og mødestabil
- kan inspirere og medvirke til et godt arbejdsmiljø
Vi kan tilbyde dig:
-god introduktion
-et inspirerende arbejdsmiljø med udgangspunkt i værdigrundlaget
-et godt samarbejde med såvel kolleger som ledelse
-et interessant og afvekslende job med mange udfordringer
-diverse personalegoder
-turnusordning, således at du kun arbejder enten juleaften eller nytårsaften hvert andet år
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Afd.leder / stedfortræder Pia- Lykke Lund på telefon 3246 0884 eller plejehjemsleder Karin Stadsgaard på telefon 3246 0881
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Arbejdssted