Pædagogisk medhjælper
Medhjælper til børnehaven Løjtegårdsvej 167.
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Vi søger en 35 timers medhjælper pr. 1/4 2013. Vi er en mindre børnehave normeret til 46 børn, som er fordelt på to stuer.
Vores grundlæggende menneskesyn er, at alle børn er unikke og skal mødes der, hvor de er i deres udvikling. Vi arbejder med de 6 læreplans temaer med hovedvægt på de personlige og sociale kompetencer, hvor både "fri for mobberi" og " trin for trin" er vigtige arbejdsredskaber.
Vi forventer, at du:
- har en del erfaring med 3-6 årige børn
- har en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde
- er opmærksom på det enkelte barns behov og respektere det
- er en glad, nærværende, tydelig og omsorgsfuld voksen
- kan tage initiativ og komme med ideer
- er fleksibel, ansvarsfuld og en god samarbejdspartner
Vi kan tilbyde dig:
-en stabil og velfungerende medarbejdergruppe
-en arbejdsplads med gode samarbejdsrelationer
-en glad og aktiv børne- og forældregruppe
- et hus fuld af traditioner, men også nye tiltag
Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Kirsten Pawsey på telefon 32 51 23 00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Ansøgningsfrist
Arbejdssted