Teknisk stærk sælger med salgsdrive
Lemvigh-Müller Svejs & Maskinteknik styrker kompetencerne inden for Svejs…
Til det professionelle marked, søger vi derfor en teknisk stærk sælger med salgsdrive, til dækning af et selvstændigt område med udgangspunkt fra vores kontor i Kolding. Du skal kunne anvende din viden om Svejs og svejseprocesser til salg og rådgivning af vores produkter og services til metalindustrien.
Lemvigh-Müller Svejs & Maskinteknik er en salgs- og kompetenceorganisation i stærk vækst, og en del af Lemvigh-Müller koncernen. Vi arbejder målrettet med etablering af partnerskaber med vores kunder, baseret på logistikydelser, forretnings- og kompetenceudvikling. Svejs er en betydende del af denne opgave.
Vi ønsker at styrke vores Svejse- og Maskinteknikorganisation og søger derfor en medarbejder med brancheerfaring bygget op gennem personlige indsatser, der er klar til at gøre en forskel for vores kunder og kolleger i hverdagen.
Du skal i tæt samarbejde og dialog med Salgschefen og vores stærke support funktion i salg og indkøb marked, være med til at udvikle området fra den nuværende stærke markedsposition til at være markedsledende.
Dine opgaver:
- Indgå i et stærkt salgsteam med spidskompetencer inden for svejs til den danske metalindustri.
- Opsøgende B-t-B salg
- Fastholdelse og videreudvikling af egen kundeplatform
- Tæt samarbejde med resten af salgsorganisationen
Dine kompetencer:
- Brænder for salg og kundekontakt - kombineret med et højt fagligt niveau inden for svejs.
- Flair for teknik og for at skabe unikke løsninger
- Kommerciel indstilling og behersker forhandlingsteknik
- Salgs- og brancheerfaring er et absolut krav
- Du trives med at arbejde tværorganisatorisk og fungerer godt i en stor organisation
Som person er du:
- Udadvendt og engageret
- En stærk teamplayer
- Selvstændig og selvkørende
- Målrettet og har vilje
Vi tilbyder dig:
Daglige udfordringer og en spændende karriere i en virksomhed i betydende vækst – med nogle af Danmarks stærkeste mærkevarer. Kontinuerlig udvikling både fagligt og personligt. Der lægges stor vægt på trivsel og vi arbejder fokuseret i virksomheden med følgende værdisæt: I Lemvigh-Müller er vi værdiskabende, når vi er kompetente, engagerede, nytænkende og menneskelige.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter kvalifikationer, bil ordning, attraktiv pensionsordning med helbredssikring mm.
Ansøgningsfrist:
11.02.2013, ansøgningerne vurderes løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte Salgschef, Uffe Schmidt på mobil 21 74 15 70 for yderligere oplysninger. Læs mere om os på www.lemu.dk.
Ansøgningen sendes til:
Lemvigh-Müller A/S
Att.: HR-afdelingen
Nordager 1
6000 Kolding
E-mail: personale@lemu.dk
Mærk ansøgningen: ”Teknisk sælger – Svejs”
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist med en professionel kundekreds, der bl.a. omfatter el- og VVS-installatører, industrien, energiforsyningsselskaber, offentlige virksomheder samt tele- og dataintegratorer. Vi er 1.200 kolleger fordelt over hele landet.