Key Account Manager - Svineproduktion
- Vil du være med til at udvikle forretningsområdet og øge virksomhedens synlighed inden for dansk svineproduktion?
Som Key Account Manager bliver du ansvarlig for at udvikle markedet inden for svinesegmentet ved at skabe værdi omkring virksomhedens services og produkter, hovedsagelig over for virksomheder inden for dansk svineproduktion. Din opgave bliver således at skabe langvarige relationer til forskellige typer beslutningstagere inden for svinelandbrug samt deres interessenter. Med en professionel organisation i ryggen gennemfører du salgspræsentationer, tilrettelægger afprøvninger i samarbejde med dyrlæger samt organiserer og deltager i blandt andet erfa-grupper og symposier. Du bliver en del af et større Salgs- & Marketing team med 10 engagerede, professionelle medarbejdere, der står for marketing, salg og teknisk service af hele produktporteføljen.
Du har minimum 8 års relevant erfaring med salg/rådgivning eller service til virksomheder inden for svinelandbrug. Du har en bred og generel viden om og indsigt i dansk svineproduktion, fra foderstoffer til sygdom og produktionsindretning. Endvidere har du forretningsmæssig indsigt, og du trives med at sælge budskaber eller ideer og med at yde en god service. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være agronom, agrarøkonom eller lignende.
Som person er du serviceminded og har stort personligt drive. Du er løsningsorienteret og kan altid se nye muligheder, der imødekommer dine kunders behov. Endvidere er du teamorienteret, samtidig med at du trives ved at arbejde selvstændigt.
Vores kunde tilbyder en ny og udfordrende stilling, hvor du har mulighed for at påvirke jobbets indhold. Endvidere bliver du en del af en dynamisk, international kultur med et meget engageret team af kollegaer, der er stolte over de produkter, der markedsføres.
Arbejdssted: Jylland
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte UniqueConsult, Partner Els Kluck på 0045 4074 6901. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vores kunde er den nordiske afdeling i en verdensomspændende, innovationsdreven koncern inden for Animal Health med fokus på udviklingen af nye løsninger til øget dyrevelfærd.