Udadvendt, engageret og selvmotiverende person med en god teknisk indsigt
Du får ansvaret for salget af automationsløsninger til eksisterende og potentielle nye kunder beliggende i Storkøbenhavn og Sydsjælland. Du arbejder meget selvstændigt med udgangspunkt fra dit hjemmekontor, og du forventes derfor at bo centralt i distriktet.
I opstartsfasen vil det i høj grad være eksisterende kunder, du besøger, men det forventes, at du rimelig hurtigt også fokuserer på det store potentiale af spændende nye kundeemner, som er beliggende i distriktet. Fremadrettet forventes det, at fordelingen af din tid på nye og eksisterende kunder er 50/50.
Kunderne, du besøger, er både OEM kunder og slutbrugere inden for stort set alle industrier. Du får derfor en bred kontaktflade til både indkøbere, produktionschefer, værkfører, ejerledere m.v. og skal derfor være indstillet på, at din dialog med kunden foregår på alle niveauer, både hvad angår det teknisk og det kommercielle.
Det forventes, at du selv udarbejder oplæg til dine tilbud, men kan også få hjælp til de mere administrative og tekniske opgaver fra backup funktionen, der sidder på hovedkontoret på Sjælland.
Du refererer til den administrerende direktør, som du løbende har telefonisk kontakt til, men du forventes at være meget selvmotiverende og selvstændigt arbejdende.
Du tilbydes:
At blive en del af en succesfuld virksomhed, som er i god vækst, hvor du får en meget selvstændig stilling med gode muligheder for at skabe resultater.
Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensions- og bonusordning, bil, mobiltelefon og hjemmearbejdsplads.
Egenskaber:
Stillingen stiller store krav til dine evner til selv at planlægge din tid samt dine evner til at skabe salg. Du er derfor en initiativtagende, selvmotiverende og engageret person, der kan bevare gejsten, og som sætter en ære i at vise resultater.
Er du - med andre ord - en dynamisk, salgsorienteret, vedholdende og resultatorienteret person, er stillingen lige noget for dig.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du haft ansvaret for salget af tekniske komponenter og løsninger.
Uddannelser:
Det er en meget stor fordel, hvis du har en teknisk uddannelse.
Sprogkundskaber / EDB:
Du behersker engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT.
Profil Partner ApS, Birkerød Kongevej 81, DK-3460 Birkerød,
Telefon: 43 43 40 60, Fax: 43 43 40 65,
Mail: profilpartner@profilpartner.dk
Web: www.profilpartner.dk