| |
Stærk leder til Proffcenter
hos Brejnholts Tømmerhandel A/S, Randers
Hos Brejnholts Tømmerhandel A/S går det stærkt. Vi søger derfor en dygtig afdelingsleder til vort Proffcenter, der har i alt 7 ansatte inkl. byggemarked.
Du er ansvarlig for udvikling af salg og rådgivning til såvel professionelle som private kunder. Du skal gå forrest i den daglige drift og praktisere synlig ledelse. Købmandsskab er for dig en naturlig del af jobbet, og du måler afdelingens og teamets succes med nøgletal. For den rette person er der gode muligheder for at få et udfordrende job, som du selv kan sætte dit præg på.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Ansvarlig for salg og ledelse i Proffcenter og Byggecenter – herunder opsøgende salgsarbejde
- Udvikling af drift, salg og rådgivning i forhold til vore kunder
- Ansvarlig for intern og ekstern markedsføring
- Ansvarlig for en salgsklar afdeling hver dag
- Leverandøraftaler
- Ledelse af medarbejdere – vagtplaner, rekruttering, motivering m.m.
Vi forventer, at du:
- Har relevant uddannelse og mindst 3 års erfaring fra branchen
- Er initiativrig, engageret og har et stort personligt drive
- Har gennemslagskraft overfor medarbejdere, kunder og leverandører
- Er resultat- og løsningsorienteret
- Har lyst og evne til ledelsesansvar
Vi tilbyder den rette leder en spændende og alsidig stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Desuden venter der en spændende opgave i vores kommende ombygning, der vil resultere i et stort og moderne Proffcenter. Du vil få en høj grad af frihed til at nå vore fælles mål sammen med dygtige, engagerede kollegaer og medarbejdere.
Vi tilbyder naturligvis en attraktiv lønpakke.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Torben Dahl på tlf. 20201388
Ansættelsesstart omgående – og ansøgningsfristen senest den 31.januar 2013. Send din ansøgning på mail til ansoegning@brejnholt.dk.
Brejnholts Tømmerhandel A/S er en virksomhed som har til huse i det sydlige Randers. Virksomheden beskæftiger i dag 40 medarbejdere og har en omsætning på ca. 195 millioner. Brejnholts Tømmerhandel A/S er en del af markedsføringskæden XL-BYG. Brejnholt gruppen består desuden af XL-Bording Tømmerhandel, XL-Silkeborg, Xl-Kjellerup Tømmerhandel, XL-Vejle Trælast,, XL Lillebælt Trælast & Brejnholts Tømmerhandel Aarhus.
|
|
|
|