REGNSKABSANSVARLIG søges til Krones Nordic ApS i Holte
Krones Nordic ApS er et datterselskab med 40 ansatte, heraf ca. halvdelen serviceteknikere. Koncernen, med hovedsæde i Tyskland, har på verdensplan ca. 11.000 ansatte og beskæftiger sig med produktion og salg af anlæg/maskiner til hovedsageligt drikkevareindustrien. Krones Nordic ApS er en handels- og servicevirksomhed og repræsenterer koncernen i Norden og Baltikum. Du kan finde yderligere informationer på www.krones.com
For vores kunde Krones Nordic ApS søger vi en hands-on og teamorienteret regnskabsansvarlig. Med reference til Managing Director vil du være ansvarlig for regnskabsafdelingen, som består af en bogholder og en trainee.
Arbejdsopgaverne i regnskabsafdelingen er bl.a. (det er vigtigt at understrege at du deltager på lige fod med bogholderen i forbindelse med nedenstående opgaver):
-
Afstemninger
-
Finansbogholderi
-
Kreditorbogholderi, herunder klargøring af betalinger
-
Debitorbogholderi, herunder opfølgning og rykning af debitorer
-
Indtastning af time-/rejseafregning samt viderefakturering
-
Indhentning af tilbud, bestilling og opfølgning hos leverandører
-
Udarbejdelse af løn (funktionærer og 22 timelønnede)
-
Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab samt rapportering til moderselskabet i Tyskland
-
Udarbejdelse af budgetter samt opfølgning
-
Kontakt til revision, SKAT og øvrige myndigheder
Personaleadministration, herunder ajourføring af personaleoplysninger, udarbejdelse af ansættelseskontrakter, lønregulering, opsigelse, udarbejdelse af stillingsopslag og administration af indkomne ansøgninger, samtaler m.m.
Du ansættes i en international handels- og servicevirksomhed, som beskæftiger ca. 40 medarbejdere i Holte. Virksomheden lægger vægt på at skabe nogle gode rammer for medarbejderne, således at arbejde og privatliv hænger sammen.
Profil:
Du trives godt i en virksomhed, hvor fleksibiliteten og en positiv indstilling har stor betydning. Du arbejder selvstændigt og struktureret. Du har en faglig stolthed omkring opgaverne og afleverer altid et godt stykke arbejde til tiden. Som person er du imødekommende, loyal, engageret og initiativrig. Derudover er du hjælpsom, i besiddelse af gode samarbejdsevner og giver altid en ekstra hånd, når dine kolleger har brug for det.
Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at den rette kandidat kommer fra en stilling som regnskabsansvarlig i en mindre/mellemstor international virksomhed og har erfaring med koncernregnskab.
IT-kundskaber:
Du har gode IT kompetencer og har interesse for udnyttelse af systemer. Du arbejder dagligt med Excel. Derudover vil det være en fordel at du har kendskab til SAP.
Sprogkundskaber:
Da koncernsproget er engelsk, forventes der at du er flydende i skrift og tale. Tysk er en fordel, men ikke et krav
Løn- og ansættelsesvilkår:
Fast/fuldtid. Løn i henhold til kvalifikationer
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Kontaktperson:
Rekrutteringskonsulent Jane Anderson eller Seniorkonsulent Corinne Frey
Strandvejen 62 F, 2900 Hellerup
og
Park Allé 5, st.tv., 8000 Århus C
og
Park Allé 5, st.tv., 8000 Århus C