|
2 Pædagoger til Kastrupgårdsskolens sfo/klub specialordning "Asgård" på henholdsvis 37 timer og 30 timer søges til 1. marts eller snarest derefter.
Der er tale om et akutjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.
Ved Tårnby Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen, med tjeneste ved Kastrupgårdsskolen er følgende stilling ledig.
Til specialordningen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser søges en pædagog på 37 timer med primær funktiontilknytning i klub delen, hvor de 10 - 16 årige er. Og en 30 timers pædagog med primær funktiontilknytning til sfodelen med de 7 - 10 årige.
Vi er en del af Valhalla som rummer klub med 110 børn, SFO med 107 børn og specialordningen Asgård med 33 børn.
Specialordningen har børn i alder 7- 16 år og har både en klubdel og en sfo-del. Vi arbejder tværfagligt med Kastrupgårdsskolen, PPR (psykologer), Tårnby kommune.
Børnegruppen:
De har svært ved at forstå og afkode sociale interventioner og samspil og de har ligeledes en lille selvforståelse og selvindsigt. Vi arbejder med at styrke deres personlige og sociale udvikling, samt deres identitet og selvværdsfølelse. Det gør vi bl.a. igennem:
Inklusion med resten af husets børn og stuerne imellem, anerkendende pædagogik, strukturerede samtaler, tegneserier og social historie.
I Asgård lægger vi vægt på, at børn, forældre og pædagoger i samarbejde skaber et godt arbejds- og værested. Vi lægger vægt på at:
Arbejdet foregår på fagligt sigte, de sociale kompetencer styrkes børnene imellem, indflydelse og ansvarlighed blandt interessegrupper styrkes, skabe gode fysiske rammer, gensidig respekt, ansvarlighed, traditioner, fællesskab, engagement.
Vi forventer at:
Du kan arbejde struktureret og selvstændigt.
Du er interesseret i at lære de pædagogiske metoder, der bruges i specialgruppen
Du kan bevare roen og overblikket i til tider hektiske perioder.
Dine arbejdes tider primær bliver i tidsrummet 10-17. (Aftenarrangementer kan forekommen.)
Ændret skema i ferier.
Vi søger pædagoger, som er sports- og bevægelses interesseret.
Vi søger pædagoger, som er kreative.
Vi søger pædagoger, som har viden og interesse inden for den digitale verden X-box, computer, internet osv.
Vi søger pædagoger, som kan se vigtigheden i at sætte aktiviteter og projekter i gang med børnene. Såsom sportsturneringer, kreative indslag, dans, sang, film.
Vi ser gerne, at du har erfaring indenfor specialområdet.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling. Ved ansættelse inden for børne- og ungeområdet i Tårnby Kommune skal børneattest fremvises og det skal være tilladt at tage referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Nærmere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til leder Martin Nielsen eller afd. leder Angela Passarge på telefon 32 50 73 61
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Værdigrundlag og perspektiv for Tårnby Kommunale Forvaltning samt hvilke personalegoder Tårnby Kommune tilbyder, kan ses her.
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Afdelingsleder Angela Passarge på telefon 32 507361.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8-9.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
|