Sydbanks Område Fyn udvikler sig fortsat positivt og får mange nye kunder. Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet. Vi søger derfor endnu en erfaren, kompetent og resultatorienteret erhvervsrådgiver til vores erhvervsafdeling i Odense.
Som erhvervsrådgiver skal du sammen med de øvrige kolleger i afdelingen være med til at fastholde og videreføre den gode udvikling.
Jobbet
Som erhvervsrådgiver får du ansvar for at servicere en kundeportefølje med spændende virksomheder i vækst. Du skal tiltrække nye attraktive virksomheder til Sydbank via dine gode relationer til kunder og samarbejdspartnere, og du får mulighed for at videreudvikle dine kompetencer i et inspirerende erhvervsmiljø.
Vi forventer, at du
- er forretningsorienteret, udadvendt og tillidsvækkende - og at du kan gøre en forskel for dine kunder
- har erfaring som erhvervsrådgiver i et pengeinstitut
- har et godt humør og er en teamplayer, samtidig med at du er initiativrig og arbejder selvstændigt
- har en god faglig indsigt, gerne suppleret med en relevant teoretisk uddannelse
- eventuel har lyst til og erfaring med opsøgende salg.
Vi tilbyder
- et udfordrende job i et økonomisk solidt pengeinstitut med høje ambitioner - og med styrken til at føre ambitionerne ud i livet
- et fagligt miljø med et bredt udvalg af kompetencer og ydelser og med mulighed for at trække på hele Sydbanks net af specialister indenfor fx cash management, leasing, investerings-, valuta- og formuerådgivning
- et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved frihed under ansvar, og hvor sociale relationer og teamspirit er en væsentlig forudsætning for holdets succes.
Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte erhvervsdirektør Niels K. Andersen på tlf. 74 37 92 31 eller områdedirektør Claus Braad Hansen på tlf. 74 37 92 10.
Ansøg online snarest
vi holder samtaler løbende.
I Sydbanks Område Fyn er banken repræsenteret med 10 filialer, der beskæftiger sig med rådgivning af private, erhverv, investeringskunder og private banking-kunder. Sydbanks områdehovedkontor på Vestergade 33 i Odense C huser - foruden privat- og erhvervsafdelingen også områdets investeringscenter.
Ansøgning
Sydbank-afdeling
Erhvervsafdeling Odense
Ansøgningsfrist
17. januar 2013
Kontaktperson
erhvervsdirektør
Niels K. Andersen
Tlf. +45 74 37 92 31
niels.kidde.andersen@sydbank.dk
Send ansøgning
Personaleafdelingen
Carsten Bo Hansen
Ansøg online