| |
Salgskonsulent
Introduktion til stillingen Motiveres du af teknisk markedsføring og salg – og oplever du, at det naturligt for dig at opbygge og vedligeholde relationer med blandt andet grossister og el-installatører? Så kan du være den nye salgskonsulent vi leder efter til at styrke Danfoss’ profil i markedet som udbyder af intelligente systemløsninger inden for el-opvarmning af boliger, tracing af rørsystemer samt sikring af udearealer under DEVI varemærket. Du bliver en del af Danfoss Residential Heating – et stærkt forretningsområde i vækst på et marked, hvor energieffektivitet er et nøgleord. Vi er 3 kompetente og engagerede kollegaer der alle arbejder med at udbrede kendskabet og øge salget af DEVIs el-varmeprodukter. Udbrede kendskabet til DEVIs systemløsninger Din mission bliver at markedsføre og udbrede viden om DEVI løsninger hos el-grossister og el-installatører i Danmark. Med dit opsøgende gen og løsningsorienterede væsen bliver din fornemste opgave at opbygge netværk og gode relationer, der ultimativt sikrer foreskrivning af DEVIs produkter. Yderligere vil et væsentligt ansvarsområde af din stilling være at deltage i afdelingens planlægning af salgsmæssige aktiviteter og markedsføring, samt at afholde træning og seminarer for relevante kundegrupper. Konkret vil din arbejdsdag komme til at bestå i:
- Oparbejdelse af netværk i kundesegmenter
- Teknisk rådgivning, projektbearbejdning og ordrebehandling
- Sørge for uddannelse af interne og eksterne folk hos grossister
- Tæt dialog og sparring med interne folk
Kundetække, tæt dialog og struktur Du har teknisk baggrund, og erfaring med at gøre dig gældende både i el-branchen og grossist-branchen. Det er essentielt at du har kundetække – og besidder evnen og viljen til at gøre en forskel. Du kan arbejde struktureret med målgruppen og med projekter og er vant til at arbejde med løsningsorienteret salg på et højt professionelt niveau. Dit planlægnings- og opfølgningsværktøj vil være SAP-CRM. Det er vigtigt, at du kan opbygge stærke relationer og sætte dig ind i kundens behov og på baggrund heraf præsentere Danfoss’ produkter så de bliver relevante for kunden. Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Leif Olsen på telefon: +45 2689 4833. Danfoss er en global leder inden for energieffektive løsninger. Et job hos os betyder derfor, at du er med til at hjælpe vores kunder med at spare energi og dermed bekæmpe klimaforandringer. Vores kernekompetencer er køling af fødevarer, aircondition, styring af varme i bygninger og hastighedsregulering af elmotorer – ligesom vi leverer løsninger inden for vedvarende energi så som solenergi. Derudover omfatter Danfoss koncernen også selskabet Sauer-Danfoss, der er blandt verdens førende producenter af mobilhydraulik. Vi har opbygget vores kompetencer inden for energieffektive løsninger i snart et helt århundrede, og vores tilgang til tingene er karakteriseret ved pålidelighed, innovation og fortræffelighed. I dag beskæftiger Danfoss omkring 24.000 medarbejdere globalt og har mere end 100 salgsselskaber verden over. Læs mere om Danfoss; www.Danfoss.com, og vores energieffektive løsninger; www.danfoss.com/SolutionsReady/
|
|