Værkstedsassistent til Center for teknisk installation
Vi søger snarest muligt en værkstedsassistent, som selvstændigt kan servicere og opbygge nyt undervisningsudstyr ved VVS-uddannelsen.Udnyt dine erfaringer og kompetencer og bliv en del af et spændende pædagogisk miljø, hvor elevens uddannelse og udvikling er i fokus.
Personprofil
Du er serviceminded, arbejder systematisk og sætter en ære i ”at tingene er i orden”.
Du arbejder selvstændigt, men indgår også naturligt i vores teams på tværs af uddannelserne ved Center for teknisk installation - VVS-uddannelsen.
Du skal have lyst til og interesse for at samarbejde med unge mennesker og du kan motivere og stille krav.
Jobprofil
Du skal stå for opbygning af nyt undervisningsudstyr samt vedligehold og lettere reparation af eksisterende udstyr.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med vores engagerede og fagligt dygtige lærere på VVS uddannelsen.
Du er velkommen til at læse mere om AARHUS TECH og Center for teknisk installation på www.aarhustech.dk.
Kvalifikationer
Du skal have en håndværksmæssig uddannelse som f.eks. VVS ‘er, VVS-energimontør, automatikmekaniker eller elektriker samt erfaring som reparatør.
Fleksibilitet og omstillingsparathed er nøgleord.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisationer/organisationsaftalen med Dansk Metal m.fl.
Der er mulighed for forhandling af tillæg efter reglerne om Ny Løn.
Stillingen er tidsbegrænset – i første omgang til et år.
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Ansøgning
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef René Villefrance Henriksen på mobil 22 23 45 38.
Søg stillingen via www.aarhustech.dk/Job senest fredag den 18. januar 2013.