Initiativtagende * Selvstændig * Fleksibel * Omhyggelig
Stillingen er meget alsidig og indeholder både opgaver, som er meget hands-on, og de mere administrative opgaver, herunder indtastning, registrering og arkivering af diverse dokumenter og oplysninger.
Du får ansvaret for generelt at holde orden både internt og eksternt. Du kommer blandt andet til at rydde op og få sat struktur på et lille arkiv, som pt. blot er fyldt med møbler, gammelt IT udstyr m.v.
Du sørger for at udenomsarealerne altid står pæne og ryddelige, og at der er pænt luget og fejet foran bygningen, ligesom det er dig, der skraber sne og salter om vinteren. Er du praktisk orienteret, vil der også mulighed for at male, mure eller hamre lidt på virksomhedens firmadomicil, som er en gammel bygning.
Det vil være dig, som kollegaerne henvender sig til, når der skal skiftes pærer, ryddes op, makuleres, arkiveres m.v. Lejlighedsvis vil du også skulle hjælpe sekretariatet med at besvare telefonen og tage imod gæster, ligesom det vil være en fordel, hvis du er lidt ferm til IT. Er dette tilfældet, vil der være mange administrative opgaver, som du også vil kunne hjælpe dine kollegaer med.
Kan du lide at køre bil, vil du også få mulighed for at agere chauffør i forbindelse med kundemøder eller, hvis der skal købes ind, hentes ting eller andet.
Du tilbydes:
En alsidig stilling, som du har god mulighed for at præge.
Løn:
Lønniveauet ligger på 19-22.000 om måneden.
Egenskaber:
Du er en initiativtagende, engageret og fleksibel person, der har styr på sine ting, og som kan lide at have mange bolde i luften på én gang.
Du er i stand til at arbejde meget selvstændigt og trives derfor fint i en meget selvstændig stilling, hvor du har god mulighed for selv at planlægge din tid.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har haft mange forskellligartede opgaver.
Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.
Det forventes, at du har kørekort B.
Sprogkundskaber / EDB:
Du er flydende i dansk i skrift og tale og er en habil bruger af IT.
Profil Partner ApS, Birkerød Kongevej 81, DK-3460 Birkerød,
Telefon: 43 43 40 60, Fax: 43 43 40 65,
Mail: profilpartner@profilpartner.dk
Web: www.profilpartner.dk