Controller søges til Vejdirektoratets budgetafdeling i København
For vores kunde Vejdirektoratet søger vi en dygtig controller.
Beskrivelse
Du vil komme til at indgå i Vejdirektoratets budgetafdeling, som består af i alt 11 medarbejdere, der varetager den centrale økonomiske styring af Vejdirektoratet både internt og eksternt. Du vil indgå i den overordnede styring af virksomheden via budgetlægning og opfølgning herpå. Du vil også tage hånd om mere driftsøkonomiske og styringsmæssige analyser på de enkelte udgiftsområder og dermed være med til at sikre, at Vejdirektoratet prioriterer og bruger sine ressourcer så effektivt som muligt. Det er afgørende, at du har forretningsmæssig forståelse, da du hertil skal bidrage til at udvikle virksomhedsstyringen og skabe de bedste mulige rammebetingelser på tværs af Vejdirektoratet. Det kan være alt fra styring af vedligeholdelsesaktiviteter til udvikling af processer og interne forretningsgange. Du vil skulle udfordre og agere i en stor organisation, hvor koordination, samarbejde og procesforståelse er afgørende. Stillingen indebærer et selvstændigt ansvar for budgetstyringen af en af Vejdirektoratets enheder, hvor det er afgørende, at du opbygger såvel indsigt som tæt samarbejde. Du skal således være med til - og drive - udviklingen af Vejdirektoratets økonomistyring til en af de førende i staten. Dine arbejdsopgaver vil primært være koncentreret om:
Arbejdsopgaver
- Budgetter
- Budgetopfølgning
- Analyser
- Udarbejdelse af interne oplæg
- Deltagelse i projekt- og udviklingsarbejde
- Ad hoc opgaver.
Om virksomheden
Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejnettet, som består af motorveje, en række hovedlandeveje og mange af landets broer. Fra hovedsædet i København styres bl.a. Vejdirektoratets økonomi i et uformelt miljø, hvor faglig stolthed blandes med kollegialt sammenhold. Fra Vejdirektoratets side ses medarbejderne som et meget væsentligt aktiv, hvorfor der bl.a. tilbydes god pensionsordning, fleksible arbejdstider og kantine.
Personlige kompetencer
Du kan overskue kompleks økonomi og er god til at formidle dette kort, klart og præcist inden for til tider korte tidsfrister. Du er god til at bevare overblikket og være nysgerrig i forhold til de processer og metoder som anvendes herunder om disse kan optimeres. Derudover du god til samarbejde med mange forskellige typer af mennesker og faggrupper..
IT-kompetencer
Du har flair for IT
Uddannelse
Du har en længerevarende videregående uddannelse
Sprog
Du behersker dansk i skrift og tale
Kontaktpersoner
Søren Billeschou Christiansen
| Job ID | 1987 |
| Kontrakt type | Fast stilling |
| Erfaring | Andet |
| Uddannelsesniveau | HD |
| Arbejdssted | København |
| Arbejdstid | Fuldtid |
| Ansættelsesstart | Efter aftale |
ProSelection er rekrutteringsspecialist inden for regnskab og økonomi. Vi hjælper hvert år flere hundrede virksomheder i alle størrelser og i alle brancher med at rekruttere medarbejdere. ProSelection rekrutterer alt fra regnskabsassistenter til økonomidirektører.