Underviser ved Center for transport og logistik - Ekstern transport
Udnyt din erfaring og dine kundskaber - bliv underviser på AARHUS TECH.Vi søger en medarbejder, der har lyst til at indgå i et spændende pædagogisk miljø, hvor elevens uddannelse og udvikling er i fokus.
Personprofil
Du skal være visionær, udviklingsorienteret og brænde for at motivere og formidle. Du skal kunne arbejde såvel selvstændigt som i teams. Du skal have lyst til og interesse for at undervise forskellige aldersgrupper på både kortere kurser og længerevarende uddannelsesforløb.
Jobprofil
Du kommer til at indgå i et lærerteam af engagerede kolleger med et højt fagligt niveau, der selvstændigt udvikler, planlægger og gennemfører undervisningen. Du bliver en del af et aktivt undervisningsmiljø, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord og du er i høj grad selv med til at forme dit fremtidige arbejde. Samtidig er der gode muligheder for at udvikle både personlige og faglige kvalifikationer.
Kvalifikationer
Du skal have en erhvervsrettet uddannelse som kørelærer til kat. C + D + E. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse herunder efteruddannelse. Solid erhvervserfaring indenfor faget prioriteres højt. Der kræves kendskab til både godstransport samt turist- og rutekørsel og en bred erfaring inden for transportområdet, gerne suppleret med branchekurser.
Vi forventer du kan anvende IT i undervisningen.
Senest 3 år efter ansættelsen skal du have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække inden for udvalgte fag.
Ansøgere uden en pædagogisk uddannelse, skal ligeledes gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse inden for de første 6 ansættelses år. Denne påbegyndes typisk et år efter ansættelsen.
Du er meget velkommen til at læse om uddannelserne ved Center for transport og logistik på www.aarhustech.dk.
Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde ansættelse på tjenestemandslignende vilkår på basisløn anciennitetstrin 1 - 7. Der kan være mulighed for forhandling af tillæg.
Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen.
For stillingen gælder at undervisningen kan være placeret i både Aarhus og Silkeborg.
Tiltrædelse
Snarest muligt eller efter nærmere aftale.
Ansøgning
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole A. Olsen på mobil 24 88 15 49.
Søg stillingen via www.aarhustech.dk/Job
Ansøgningsfrist d. 10. januar 2013.