| Friske personer med rengøringserfaring søges til nyoprettet rengøringsteam i Hjemmeplejen (Akutjob) |
![]() |
AKUT-job Friske personer med rengøringserfaring søges til nyoprettet rengøringsteam i Hjemmeplejen. Hjemmeplejen område Nord, Aabenraa kommune søger medarbejdere til et rengøringsteam som etableres 1.3.2013. Dine opgaver vil være: · rengøring i hjemmene hos de borgere, som får hjælp fra hjemmeplejen. Du skal dog som minimum have erfaring med rengøringsarbejde eller have taget rengøringskurser. Som person er du: · meget servicemindet. Du er vant til at møde nye mennesker, og du har nemt ved at få kontakt med og tale med alle slags mennesker. Det er vigtigt, at du kan kommunikere godt og tydeligt på dansk. · Selvstændig, fleksibel og besidder et godt overblik. Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor der dagligt sker noget nyt, og derfor skal du kunne håndtere justering i daglige arbejdsopgaver og et hurtigt arbejdstempo. Der er tale om 30 timers stillinger. Arbejdet tilrettelægges på hverdage i tidsrummet kl. 9-15. Vi forventer du har kørekort til bil. Løn- og ansættelsesvilkår: Efter overenskomsten mellem KL og 3F samt principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest og at ansættelse vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende. Yderligere oplysninger: Kan fås hos driftsleder Birgit Johannsen på tlf. 73767833. Ansøgningsfrist: Mandag den 7. januar 2013. Aabenraa Kommune anvender et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres derfor til at søge stillingen via ”søg stillingen” knappen nederst i annoncen. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 16. januar 2013. Der er tale om akut-job. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Skriftlig erklæring fra A-kassen som dokumentation for at betingelserne er opfyldt, bedes vedhæftet ansøgningen. |
