Berlingske Bladsalg søger Praktikant
Berlingske Bladsalg/Marketing
søger praktikant
Interesserer
du dig for processerne omkring salg og er du en skarp kommunikator.
Berlingske Bladsalg giver dig mulighed for at være tovholder på dine egne projekter, der skal optimere vores salg. Din rolle vil være at yde support til driften i Berlingske Telemarketing og Field Marketing og lette arbejdsgangene med opgaver af forskellig art.
Du vil prøve kræfter med Berlingske Telemarketing rekrutteringsafdeling og få lov til at arbejde med rekruttering på et strategisk og praktisk plan. Her er du blandt andet med til at udtænke nye rekrutteringsstrategier, screene ansøgere og sidde med til jobsamtaler.
Dine kommunikative evner skal være i top, når du arbejder med employer branding i Berlingskes Telemarketingafdeling. Du vil blandt andet arbejde med sociale medier og få opgaver som hører ind under event management.
Praktikperioden vil give dig indblik i, hvordan man leder en af Danmarks største telemarketingafdelinger. Jobbet vil desuden give dig indsigt i, hvordan man tiltrækker, uddanner og motiverer sælgere til at yde deres bedste.
Vi søger ikke en sælgertype, men en person som er analytisk stærk, struktureret, udviklingsorienteret og har gennemslagskraft. Det er vigtigt for os at finde en person, der sætter en ære i at løse opgaver til perfektion. Du forstår vigtigheden i at løse rutineopgaver til tiden, men kan samtidig prioritere uforudsete opgaver i forhold til vigtigheden. Du stiller krav til din egen udvikling og sætter mål op for dig selv.
Vi søger en profil, der som et led i en videregående uddannelse, skal i praktikophold.
Stillingen er ulønnet.
Praktikperioden vil være fra 3-6 måneder.
Arbejdstid vil være 37 timer om ugen fordelt på hverdage mellem 9.00 og 17.00,
der vil være enkelte arbejdsdage til kl. 21.00.
Opstart, primo januar.
Spørgsmål, kontakt:
Peter Brøndberg
Resource Manager, Berlingske Bladsalg
PEBR@Berlingskemedia.dk
TLF: +45 2545 6594
Søg stillingen her