- Executive med lyst til at skabe din fremtid i konsulentbranchen?
UniqueConsult har gennem de seneste 10 år opbygget et solidt netværk blandt beslutningstagerne i anerkendte og professionelle virksomheder i Danmark samt en højt kvalificeret produktionskapacitet, der kan løfte mange og komplicerede rekrutteringsopgaver for vores kunder. Vi har en høj kundetilfredshed og loyalitet, en løbende tilgang af nye kunder - og vi har travlt! Fundament og afsæt er på plads til at starte 2013 i lige så højt gear, som vi slutter 2012 - og til at du kan skabe dig en fremtid hos os.
Som headhunter hos UniqueConsult bliver du en del af et velfungerende team, hvor du skal bidrage med salg og til at øge kendskabsgraden til UniqueConsult A/S og vores ydelser inden for primært Executive Search og Search & Selection.
Du har en mangeårig erfaring som Executive leder og er kendt som en troværdig og kompetent person med en høj faglig ballast. Du har opbygget et stærkt og professionelt netværk blandt beslutningstagerne i dansk erhvervsliv. Et netværk hvori du har faglig respekt, og som kan åbne dørene for et tæt samarbejde med dig i din nye rolle.
Vi forventer, at du hurtigt kan sætte dig ind i vores services, og at du er i stand til selvstændigt at afslutte et salg. Du får tæt sparring og opbakning fra meget kompetente og erfarne kollegaer. Du trives - som os - med en høj grad af professionalisme, en uformel omgangstone og højt til loftet. Du tager ansvar, er en teamplayer og har en udbredt vindermentalitet.
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Adm. dir. Jørn Andersen på M (+45) 4026 5036 eller Partner Rikke Dolberg på M (+45) 2898 8131.
UniqueConsult A/S har specialiseret sig i Executive Search, Search & Selection samt Outplacement af ledere og specialister. Vi blev grundlagt i 2003 og har kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Prag og Warszawa.