Vilje til vækst og velværd
Medarbejder - Indsatsplanlægning
Medarbejder - Indsatsplanlægning
Medarbejder til indsatsplanlægning for drikkevand søges i Viborg Kommune - Akutjob
Vi søger en ny medarbejder til Natur og Vand i Viborg Kommune snarest muligt.
Natur og Vand er en del af Viborg Kommunes Forvaltning for Teknik og Miljø. Vi er for tiden 23 medarbejdere, som løser kommunens opgaver med drikkevand, overfladevand, spildevand, beskyttet natur samt drift og pleje af naturarealer, parker og skove.
Vi arbejder i selvstyrende team, hvor den enkelte medarbejder har råderum og muligheder for at tilrettelægge arbejdsopgaverne. Vi lægger vægt på, at opgaverne løses i et nært og effektivt samarbejde mellem de relevante personer i teamet og fra den øvrige forvaltning.
Vi søger:
- en medarbejder med et bredt kendskab til hydrogeologi og grundvand samt indsatsplanlægning både i forhold til forureningskilder, lodsejerkontakt, forhandling og information i forbindelse med planlægningens gennemførelse.
Vi ønsker stillingen besat med en geolog eller en person med anden relevant uddannelse og tilsvarende viden, erfaring og kompetence indenfor de nævnte områder.
Vi tilbyder:
- en moderne og spændende arbejdsplads med højt aktivitetsniveau og faglige udfordringer, gode og dygtige kollegaer og et uformelt arbejdsklima, hvor samarbejde, engagement og godt humør har høj prioritet.
Du skal indgå i Team Drikkevand og Spildevand, der har 9 medarbejdere. Teamets primære opgaver på drikkevandsområdet er tilladelser til indvinding af vand, tilsyn med drikkevandskvalitet, vandværker m.v., vandforsyningsplanlægning og udarbejdelse af indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandsressourcer.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- udarbejde indsatsplaner – selvstændigt eller i samarbejde med konsulenter
- samarbejde med Naturstyrelsen om hydrogeologisk kortlægning
- samarbejde med eksterne interessenter som f.eks. landbrug og vandværker
- information om beskyttelse af grundvand og drikkevandsressourcer
- økonomi- og projektstyring
- i relevant omfang deltage i forvaltningens øvrige arbejdsopgaver.
Dine kvalifikationer og evner:
Vi forventer, at du har lyst og evne til at arbejde i en politisk ledet organisation med blik for forvaltningens samlede udfordringer. Vi forventer ligeledes, at du er engageret og kan arbejde selvstændigt, at du er udadvendt og fleksibel samt indstillet på at deltage i løsning af flere forskellige opgavetyper. Endelig forventer vi, at du har kørekort og har et godt IT-kendskab, bl.a. GIS.
Du har desuden:
- et godt overblik og evne til at prioritere
- gode formuleringsevner, i både skrift og tale
- gode evner for projektplanlægning og gennemførelse
- en serviceminded og struktureret tilgang til løsning af opgaverne.
Find mere information om Natur og Vands opgaver på www.viborg.dk/natur-og-miljoe
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte geolog Jens Ove Nielsen, tlf. 87 87 55 60 eller chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, tlf. 87 87 55 69.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder lokal forhandling.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og stillingen er omfattet af aftaler om Ny Løn. Den fysiske placering er på Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
Ansøgningsfrist den 7. januar 2013, kl.12.00
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 3.
Send din ansøgning (mailoverskrift: ”Ansøgning til stilling i Team Drikkevand og Spildevand” ) vedlagt relevante bilag til naturogvand@viborg.dk
Vi opfordre alle til at søge den ledige stilling.
Der er tale om en ledig stilling omfattet akutjob ordningen. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet.