Matematiklærer til Nr. Vedby Skole
MATEMATIK-LÆRER PÅ NR. VEDBY SKOLE
Da en af vores medarbejdere har fået andet job søger vi - pr. 1. januar 2013 eller snarest derefter - en engageret lærer som kan lide børn og brænder vildt meget for matematik.
Skemaet som vi kan tilbyde omfatter 17 lektioner/uge fordelt med
- 6 lek. matematik i 1. kl.
- 6 lek. matematik i 2. kl.
- 5 lek. matematik i 3. kl.
Til at varetage dette skema søger vi en uddannet lærer med linjefag i matematik eller tilsvarende kompetencer og så må du i øvrigt gerne kunne tysk og specialpædagogik
Endvidere lægger vi meget vægt på
- at du viser engagement og viljestyrke til at give eleverne et fagligt og personligt løft
- at du kan skabe en tryg og indholdsrig hverdag for eleverne
- at du er en tydelig voksen som kan ringe eleverne op og skabe gode relationer
- at du ser muligheder fremfor begrænsninger
- at du er visionær - men også har begge ben på jorden
- at du er fleksibel og en god kollega
- at du har humor og kan kommunikere enkelt og præcist
-
at anerkendelse, nærværd og livsglæde - for dig er langt mere end ord på papir
Nr. Vedby skole rummer 50 medarbejdere og 250 glade børn 0.- 9. kl. - heraf går 36 børn i en autistklasserække. Vi har selvfølgelig også en skolefritidsordning som bruges af 124 børn fordelt i en sfo1 og sfo2. Endvidere skal fremhæves, at vi har en meget engageret forældrekreds og skolebestyrelse, som bakker aktivt og positivt op om skolen og som er krumtappen i vores udvikling hen imod dannelse af Børne- & Ungdomsforum, Nr. Vedby.
Skolen ligger i et naturskønt område på Nordvestfalster - tæt på Storstrømsbroen og tæt på Falsters højeste punkt ’Møllebanken . Hos os er der aldrig langt til strand og skønne naturoplevelser.
Såfremt ovennævnte har fanget din interesse - glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ønsker du yderligere oplysninger om skolen - så se evt. nærmere på vores hjemmeside www.norrevedby-skole.dk. eller kontakt skoleleder Steen Blom eller viceskoleleder Lars Olsen på tlf. 54 73 23 23
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist er: mandag d. 17. dec. 2013
Samtaler vil finde sted i uge 51
Vi foretrækker, du sender din ansøgning online. Klik på Send ansøgning og vedhæft din ansøgning og dit CV
Har du ikke internetadgang kan du sende ansøgningen
til Nr. Vedby Skole, Vigvej 4, 4840 Nr. Alslev. Ansøgningen bedes mærket Lærer
Søg stillingen her
WWW.GULDBORGSUND.DK