| AKUT-job pædagog |
![]() |
|
Børnehuset Spiretoppen Høje Kolstrup, afdeling Nyløkke, søger pr. 1. marts 2013 en 30 timers pædagog. Der vil være mulighed for et højere timetal i perioder. Spiretoppen er en sammenlægning af to børnehaver på Høje Kolstrup i Aabenraa. Vi er normeret til 98 børn. I afdeling Nyløkke er der p.t. 40 børn. I vores pædagogik lægger vi vægt på et tæt forældresamarbejde, nærvær med børnene og vi arbejder hele tiden på at udvikle vores kompetencer i forhold til de vilkår, vi er underlagt. Vores værdier er: nærvær, mangfoldighed og professionalisme. Børnehuset Spiretoppen er en selvejende institution under Foreningen De Danske Børneinstitutioner. Høje Kolstrup er et spændende område med privat såvel som almennyttig byggeri. Vi søger en pædagog: · der er fagligt velfunderet · god til at formulere sig mundtligt såvel som skriftligt · der er psykisk og fysisk robust · fleksibel og ansvarlig · der har en kreativ åre · der kan lide udeliv · der har lyst til at arbejde med børn og familier med anden etnicitet · erfaring fra specialpædagogikken er en fordel, men ikke et krav. Vi kan tilbyde: · en travl hverdag med mange udfordringer · en reflekterende personalegruppe · et aktivt udendørs liv · indflydelse på arbejdets indhold og tilrettelæggelse · engagerede forældre/bestyrelse Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen indhentes børne- og straffeattest og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende. Ansøgningsfrist tirsdag d. 1. januar 2013. Aabenraa Kommune anvender et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres derfor til at sende ansøgningen via ”søg stillingen” knappen. Der er ansættelsessamtaler tirsdag d. 22 og evt. onsdag d. 23. januar fra kl. 16. Der er tale om et akut-job. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. april 2013 og senest ved udgangen af uge 26 i 2013, opfordres særligt til at søge jobbet. Skriftlig erklæring fra A-kassen som dokumentation for at betingelserne er opfyldt, bedes vedhæftet ansøgningen. |
